Gunnfjauns Kapell

Svante Pettersson

Hemållt

Margits Sånger

Martin Martinsson

Blackthorn

Volund

Ensemble Villancico

Triller

Dansar Edvard

Jan Ekedahl

Ziya Aytekin

Burgess, Ådin & Wingård

Luntilua

Lunds Akademiska Kör

Orientexpressen

Eitre

Utlottningen

Olle Lindvall

Oleman

En englænder, Richard Burgess (bevares, norsk bosat igennem 30 år) og to svenskere, Anders Ådin og Patrik Wingård – vel ikke i sig selv specielt opsigtsvækkende. Men instrumentationen har, i hvert fald her på matriklen, fået mere end ét par ører til at spidses: concertina, klarinet og drejelire, og lidt sang og guitar tillige. Konceptet er ‘musik fra rundt om Nordsøen’ (bl.a. Aly Bain har benyttet temaet, og så vidt jeg husker har Færd også været inde på noget lignende) og titlen refererer til det stykke land, som før sidste istid forbandt England med kontinentet.
Resultatet bliver i mine ører mest ‘sammenhængende’ på grund af musikkens klanglige (og meget fascinerende) homogenitet. Lidt som når man får en ret, hvor man uden besvær kan identificere nogle af ingredienserne, men hvor den samlede smag alligevel bliver tiltalende ‘anderledes’. Burgess er en glimrende sanger med en lidt ru stemme, og hans Glorious Deserters er en fremragende sang om æresoprejsningen, 90 år for sent, for 300 britiske soldater, som i 1. verdenskrig blev henrettet for at desertere.
Alligevel vil jeg nok, alt andet lige, foretrække de instrumentale stykker, både for det originale klangbillede og fordi adskillige af dem simpelthen er glimrende melodier.


(Thomas Sjøgren, Folk&Musikk)

Anglo-Scandinavian trio makes CD debut of trad and original tunes and songs from England, Scotland, Norway, Sweden and France. They play with conviction, accomplishment and ingenuity on English concertina, hurdy-gurdy, clarinet and guitar...it’s a very persuasive collection.

(Folk Roots, Aug/Sep 2007, nos 290/291)

"Doggerland" er en akademisk betegnelse på den oversjøiske morenen som for 10.000 år siden forbandt Storbritannia med Skandinavia. Nå har den britiskfødte onsingen Richard Burgess og hans to svenske musikkpartnere, Patrik Wingård og Anders Ådin, bygd en musikalsk bro over det samme farvannet, medregnet en avstikker til Frankrike (og USA).
Langspillplaten består av 12 låter med tradisjonsmusikk fra fem land rundt Nordsjøen. Trioen opererer både med tradisjonelle arrangementer og egne komposisjoner som matcher. Besetningen er uvanlig: Concertina (en slags torader), dreielire (også kalt hurdy-gurdy), klarinett, fløyter, og gitar.
Burgess synger med distinkt varme i røsten, for det meste på morsmålet fra Kent, England. Et spor er på cajunfransk, "Mardis gras", og et på norsk, "Josefine". Hans tekst om Fredrikstad-båten Josefine til tonene fra franskmannen Emmanuell Pariselle er i sum blitt oversjøisk vakker!
I det hele tatt rommer "Doggerland", som utgis av det gotlandske plateselskapet Sjelvar, mye musikalsk poesi. Og engasjement, ikke bare for genren, men også med en politisk klo. Således har sangen "Glorious Deserters" fra første verdenskrig fortsatt relevans, dessverre.
Honnør for et informativt cd-hefte, som er flott designet av Clement McKay.
PS: Innspillingen er gjort i et studio i Fjällbacka, med unntak av "The Luxborough Galley", som er spilt inn hos Roger Amundsen på Holmen.


(Geir Løvli, Fredriksstad Blad 2007-05-08)

Doggerland är det område som förband Storbritannien med den europeiska kontinenten fram till för sextusen år sedan. Det är en underbar idé att skapa musik utifrån ett så avlägset förflutet, i avsikt att söka spåren både på de brittiska öarna och på vår sida med tonvikt på nordsjöregionen. Här finns texter av en mjölnare från Aberdeen, norska hallingar, en nykomponerad vals, en norsk sjöflöjtspelarlegends lugna dans i tvåtakt, en slängpolska skriven till Ådins hustru, en modern tolkning av en gammal fransk visa för durspel och mycket, mycket annat.
De som står för hela rikedomen och spelglädjen är Richard Burgess (sång och en rad instrument), Patrik Wingård (sång och bland annat klarinett och härjedalspipa) samt Anders Ådin på gitarr. Med sig har de också basisten Fredrik Bengtsson.
Tro nu inte att detta är ett torrt historiskt dokument. Tvärtom: det är en härlig blandning spel- och dansglädje, uppblandat med musikaliskt vemod av bästa sort.
Omslaget är skapat i samma anda, av irländaren Clement McKay som numera bor i Göteborg.


(Thomas Nydahl, Lira nr 3/2007 och Tidningen Kulturen 2007-06-04)

Not names you’ll regularly come across on the local folk or Festival circuits. On the evidence of this album I hope that will change rapidly. As befits a group consisting of an emigrant Englishman plus some Swedish musicians, this is an eclectic mix of some well-known English material (Rambling Sailor, Sailor’s Life, Sheepstealer, April Morning) plus some excellent and unusual self-composed material. This all rubs shoulders with French and Swedish dances plus a few other bits and pieces such as a Swedish/French song and a French/Cajun number. Richard Burgess (no relation!) is as good a singer as I’ve heard in quite a while whilst the quality of the singing and the sensitive and beautiful arrangements (with concertina, hurdy-gurdy, clarinet, guitar and härjedalspipa) are played with a skill, quality and vibrancy which unifies the whole and produces an absolutely lovely album. Lyrics and samples of some tracks can be found on their website www.doggerland.com . Nothing much more to say apart from to mention the gorgeous artwork and recommend you try it without delay – it’s a bit of a belter!

(Paul Burgess, Living tradition no 75)

På denna platta dominerar det brittiska med Richards ståtliga röst och hans concertina. Även om det finns några fina svenska bitar med också. En bra trio som spelar säkert och med hjärta.

(Peter Ahlbom, Spelmannen nr 3/2007)

Doggerland ist die Bezeichnung einer Landmasse, die gegen Ende der bisher letzten Eiszeit (vor ca. 10.000) Jahren ungefähr von der Elbmündung bis zur Küste von Norfolk reichte (als die Themse ein Nebenfluss des Rheins war), von Archäologen vielfach beschrieben und kartiert, ein reiches Forschungsfeld, aber, wie die Fachleute immer wieder staunend mitteilen, der Untergang dieses riesigen besiedelten Gebietes hat keinerlei Mythen hinterlassen, anders als z. B. Atlantis oder Rungholdt. Diesem Umstand will die CD möglicherweise abhelfen, wobei sie eigentlich unter falscher Flagge segelt, denn mit einer Ausnahme (einem Stück aus dem Poitou) kommt kein einziger Titel aus einem der historischen Gebiete, die an das verlorene Doggerland angrenzen. Die Musik der CD kommt aus Schweden, Schottland, Nordengland, bezieht sich oft auf die See ("Rambling Sailor" oder "Farewell To Tarwathie"), von den Arrangements her klingt alles schottisch oder northumbrisch (zwar spielt niemand Small Pipes, aber die Verzierungen bei Konzertinastücken könnten oft direkt von Billy Pigg entlehnt sein), gesanglich klingen die Sänger Richard Burgess und Patrik Wingård, als hätten sie in ihrer Jugend viel Alex Campbell gehört, und das alles verrät doch, dass es eine schöne CD ist, gut zu hören, sinnvoll als Inspiration, um mehr über Doggerland zu lesen.

(Gabriele Haefs, Folker! 5/2007)

Doggerland is the land mass which 6,000 years ago linked Great Britain to the continent, but which after the ice age was submerged by the North Sea. Englishman Richard Burgess was 6,000 years too late to take the land route, when he emigrated to Norway 30 years ago.
Well known on the Norwegian folk scene, Richard is largely still following his English roots in his music, even if with some input from Scandinavian traditions and musicians. In his band, his is joined by two colleagues from Scandinavia, Anders Ådin and Patrik Wingård.
"Doggerland" has a focus on English ballads, both traditional and self penned in a traditional theme. Along with these come tunes from Norway, the British Isles, France and own material. The intrumentation of the trio combines English concertina, hurdy gurdy, clarinet, guitar and voice. The album has overall more of a slow pace and definitely makes pleasant listening.


(Michael Moll, FolkWorld Issue 34 11/2007)

This is music redolent of salty sea air. Of course, it sounds even better. The title refers to the landmass that once connected England to the rest of Europe; in this recording, Richard Burgess, Anders Adin and Patrik Wingard set out to create their own musical Doggerland with a melange of English, French, Swedish and Norwegian music, new and old.
The instrumentation is eclectic but dexterous, with Adin on hurdy-gurdy, Burgess on concertina and Wingard on harjedalspipa. Burgess, who sings on many of the tracks, has a clear, strong voice that any sailor would be proud to have, and he sounds every bit the part, especially on the raunchy "Rambling Sailor." All 12 tracks are distinctly nautical, yet robustly folksy, and walk a fine line between tradition and innovation.
The CD opens with a linked pair of upbeat, traditional Scottish melodies, "Because He was a Bonny Lad/Rusty Galley" on guitar, hurdy-gurdy and clarinet. Literature buffs will be pleased to discover an embedded Robert Burns fragment, sung with a charming brogue.
The pace is predominantly brisk, though Adin's instrumental composition "Monicas Slangpolska" offers a brief interlude. It's followed by "Mardi Gras," which combines an early French dance tune and a Cajun song by the Balfa Brothers, both celebrating the holiday but separated by centuries and continents. The notes suggest that the two tunes are distantly related, but it's still surprising how seamlessly they fit together, united by Adin's skillful hurdy-gurdy. Postmodernism never sounded so good.
The more narrative songs on the CD include Burgess's "Luxborough Galley," which puts an ironic spin on the true story of an 18th-century slaving ship, and "Glorious Deserters," a tribute to the executed British deserters of World War I.
The contemporary songs are occasionally less compelling than their traditional counterparts, but the CD turns out to be surprisingly cohesive. At just under 50 minutes, Doggerland may not last as long as its geographic namesake did, but it's an intelligent intercultural project and a solidly enjoyable recording.
And don't worry: this nautical CD has no campy pirate songs or yo-ho-ho-ing -- though there is just a bit of rum.


(Jennifer Mo, Rambles.net 2008-03-29)

SJECD 22

Recensioner

Beställ



Tillbaka till startsidan